De små børns udvikling
Når børn er omkring de 2 år sker der en masse med deres udvikling.
Det hænger sammen med at deres hjerne udvikler sig i utrolig fart.
Vi voksne omkring dem har nogle gange svært ved at følge med deres udvikling og deres nye kompetencer de pludselig har. Det gør at vi ofte stiller for små forventninger og dermed bremser deres udvikling.
Det er jo rigtig ærgeligt.
Ikke mindst for barnet. For de vil bare udvikle sig, lære nyt, udfordres eller som de tit siger: "VIL SELV"
I børnehaven er vi naturligvis kun interesseret i at udfordre barnet lige tilpas så meget og på de rigtige tidspunkter.
Viden og erfaring har vist at der er 3 vigtigt parametere for et barns udvikling.
- Tidspunktet.
- Måden det bliver gjort på.
- Tryghed
Børns udvikling er heldigvis ikke eksakt viden - men det er heller ikke uden viden og erfaring.
Alt den viden der findes skal naturligvis vurderes i forhold til det enkelte barn, familie og øvrige omgivelser (herunder børnehaven). Når det kombineres med den viden/erfaring vi samler sammen i vores arbejde med børn er der gode chancer for at det er til gavn for barnet.
I vores meget fortravlede, målrettede, opsplittede og krævende hverdag, kan viden om børn godt have en tendens til at komme lidt i baggrunden. Ikke mindst da det for mange voksne er svært at sætte sig ind i de mange "uforståelige" ting børn kan finde på.
Hvorfor gør de ikke bare som vi "tænker"??? Det bør de jo vide. De er jo voks...
Vi vil som personale gerne støtte barnets udvikling i deres tid i børnehaven men vi vil naturligvis også gerne støtte jer forældre i at sætte de rette forventninger og udfordringer til jeres barn.
Et barn kan nemlig godt blive lidt rund forvirret på hvad der forventes hvis der er stor forskel på de forskellige miljøer barnet er i.
Det kan være de helt basale ting som:
Renlighed, benyttelse af sut/sutteklud, tage tøj af og på, spise, sove, gå selv osv.
Men også de områder som vi altid vil møde:
Alt er til forhandling, afprøvning af grænser/rammen, den sociale omgang osv.
Personalet i børnehaven vil stå til rådighed med viden og erfaring - ikke fra vores eget køkken/hjem - men fra vores arbejde/uddannelse.
Vores råd og vejledning skal opfattes som råd og vejledning. Ansvaret for børnenes udvikling ligger og skal ligge hos jer.
Med venlig hilsen
Troldehøjen